Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Naturhaven Profil

Naturhaven er en ren vuggestue og er en del af Hornslet Øst

Vi er normeret til 38 vuggestuebørn. og vi  har til huse centralt i Hornslet by. 

Vi er en lille institution både ude og inde, dog med gode muligheder for ture ud af huset til omkring - liggende grønne områder og i kort gå- afstand til Mosegården som er en stor natur institution med en lille besætning af dyr. 

Kodeordet for gruppen er mangfoldighed. Dette både i forhold til faglige kompetencer, personligheder, køn, alder. Det beriger vores børn, at de møder denne mangfoldighed i hverdagen. Vores hus indeholder 3 grupper: Skolopendrene, Oldenborrene og Guldsmedene. Vi beskriver vores hus som ”børnenes hus”. Derfor er børneperspektivet tænk ind i funktioner og indretning. Vi er et hus i bevægelse, og vi tør gå imod strømmen. Vi går ud i regnvejr, da vi ved at det er værdifuldt og ikke bare upraktisk. Hos os må og skal børn blive beskidte. 

Vuggestuedagen skal planlægges med afsæt i udendørsaktiviteter og samvær, fordi børn bliver kreative af at lege med naturens materialer, og de udfordrer sig selv og hinanden i leg og kreativitet. Vi vægter en hjemlig hygge stemning, hvor man skal blive glad når man træder ind ad døren og børnene skal føle at de kommer ”hjem”. 

Vi skal altid tænke på børneperspektivet og indretter samt strukturere os efter dette. Vi har fokus på nærvær og kan argumentere for den pædagogiske værdi i at sidde med børnene og kigge på fisk - for at være nærværende i det der fanger børnene.

I Naturhaven skal børnene opleve forskellighed, opleve sig som en væsentlig del af et fællesskab, opleve at de bliver med inddraget og mødt med respekt for deres og familiens forskellighed. Vores udgangspunkt for det pædagogiske arbejde, er vores læreplaner samt kommunens lærings og trivselspolitik. Disse politikker arbejder vi med hverdag i den pædagogiske praksis, som tager afsæt i rutine pædagogik. Vi har skabt rammer for udvikling, læring og trivsel ved at indrette huset så der er udfordrende milijøer for børnene. Der er tænk æstetisk i forhold til indretningen, og vi vægter hyggelige og varme omgivelser, som skaber ro og nærvær for vores børn. 

Vi prioriterer en høj faglighed, der sikrer udvikling og trivsel for børnene, og vores mål er, at Naturhaven skal være et rart og trygt sted at være for både børn, forældre og personale. Vores mål er formuleret som ” byens bedste vuggestue ”, og en profil med fokus på udeliv, dyr, med spændende og anderledes indretning både inde og ude. Vores hus, skaber mulighed for plads til inde -og ude - liv. Fysisk har vi indrettet os med et fællesrum, tre grupperum og vores udearealer.
 

Fællesrummet er her dagen starter. Det er her vi tager imod børnene og er indtil der er mødt nok vokse ind til at vi kan fordele os ud  resten af huset. Fællesrummet er ligeså et rum vi bruger  løbet af dagen til fx tonse motorik og kreativ udfoldelse. Men ligeså til at samle en gruppe, hvis der er noget vi vil lave med dem, på tværs af grupperne. Storebørns gruppen er samlet her, de dage vejret ikke egner sig til at være udenfor i. 

Vi arbejder på tværs af alder og gruppper. Dvs. børnene bliver blandet i løbet af dagen, ligeså gør de voksne. Et barn der er tilknyttet Guldsmedene, kan sagtens få en hel dag oppe i Oldenborrene, hvis det er hvad barnet ønsker denne dag og har lyst til. Vi ser dog på de enkeltes behov, så har vi nogle børn der for en periode er fast i et bestemt rum, så er det det barnet kommer til at være.

Morgenstunden og om eftermiddagen byder altid kaffe på kanden, så forældre er velkomne til at sætte sig og være med. Vores 3 grupperum skal skabe ro og genkendelighed for vores børn, det er den rummet er den fast ramme, men vi bestræber os på, at have alle døre åbne så der er mulighed for både børn og medarbejder at være på tværs i hele huset. Alle børn er alles børn og det er vores sikkerhed for at alle børn bliver mødt efter behov. 

Vi indretter os ikke traditionelt, men forsøger at skabe spændende og anderledes miljøer som får børn til at undre sig. Uderum og legepladsen Vores motto er ”Vi er altid ude og går lidt ind” Vores uderum er under stadig forandring, det er et læringsrum ligesom vores inderum. Arbejdsopgaver i forhold til at planter i højbede, at vande blomster, bål mad, passe vores kaniner og høns og mange flere spændende tiltag, indgår i aktiviteterne på legepladsen. 

Det er et bevidst valg fra, vores side at uderummet ikke virker organiseret og fin pusset, da vi ønsker at skabe et univers hvor vi inspirere, lader børn gå på opdagelse i de små ting som passer til små børn, jord, vand, blomster og ikke mindst det der gemmer sig under en stak gamle grene eller blade. Vi har bevidst et krat område hvor man kan blive væk, en bakke som man kan trille ned af, rindende vand i sandkassen, højbede hvor børnene kan se processen fra jord til bord, målet er ikke fine produkter, med sanse oplevelsen. Vi er ude hverdag året rundt, alle årstider giver nye oplevelser for krop og sanser som vi ikke vil snyde børnene for.

Vores rutine pædagogik er ramme til vores læreplanerne, og læreplanerne er tænkt ind i de aktiviteter, opgaver som vi inddrager børnene i. Overordnet handler vores læreplaner om, at der er læreplanstemaer i alle vores hverdags aktiviteter. Det kræver, at vi har en høj bevidsthed derom. De 6 temaer skal pædagogen have øje for i alle former for aktivitet/ samvær med børn:  krop og sundhed, sprog, sociale kompetencer, personlige kompetencer, natur, kultur og kreativitet. 

Rutinepædagogik handler om at, vi arbejder hen imod at barnet kan mestre mange af dagens små gøremål, selv tage tøj af og på, dække bord, feje gulvet, tømme skraldespanden, ligge vasketøjet i kurven, låse døren op eller i, hælde vand op til sidemanden, sætte sin madkasse i køleskabet, sådanne små øvelser i hverdagen tager tid, men modsat er der meget nærvær og sprog fra de voksne undervejs. Øvelser som på sigt giver barnet en oplevelse af at kunne mestre og ikke mindst glæden ved at kunne sige ” vil selv” 

Rumlighed Naturhaven er en rummelig vuggestue. Det betyder, at vi vægter plads til forskellighed, at det tænkes ind i vores hverdag, at børnenes behov er forskellige. Vores børn skal anerkendes og respekteres af andre, de skal selv opleve, at de rummes på en måde, der bærer præg af en positiv tilgang. Vi skal som institution tage pædagogiske initiativer og ændre i miljøet for at imødekomme alle børns behov.