NATURHAVEN 

LÆREPLANER 2022/2023 

REVIDERES 2024 

 

 

LÆREPLAN NATURHAVEN 

 

 

Indledning 

Overstående blomst symboliserer hvordan de 6 kronblade / læreplanstemaer i blomsten overlapper hinanden, at vores arbejde med læreplanstemaerne er en integreret del af vores hverdagsaktiviteter og de 9 grundlag er udgangspunktet for vores pædagogiske arbejde. 

 

Børnesyn: ”Barnet bliver til i relationen” 

Det enkelte barn er ligeværdigt og unikt, og udvikler sig igennem relationer til andre – såvel børn som voksne- i forpligtende fællesskaber. Disse forpligtende fællesskaber er rammen for børnenes dannelse og udvikling. 

I praksis er denne dannelse og udvikling påvirket af, hvilken tilgang og hvilket sprog vi som voksne anvender i kontakten med børnene. 

Det er altid de voksne, der har ansvaret, i relationen imellem barn og voksen. 

I hverdagen betyder det: 

• Vi er anerkendende i vores tilgang. 

• vores rutine pædagogik understøtter barnets lyst og evne til selvhjulpen hed, og giver plads til at barnets gør sine egne erfaringer. 

• Vi rummer deres følelser og giver plads til deres egne erfaringer. 

• Vi understøtter deres udvikling igennem leg og i mødeøjeblikke, dvs at vi bliver i stunden. 

 

Dannelse: Dannelse er den proces, hvor børnene erhverver sig viden i form af kulturelle værdier, færdigheder og holdninger. Dannelse er et begreb for de evner, børnene tilegner sig gennem livet, hvilke er med til at forandre og dermed danne deres personligheder. I denne dannelsesproces indgår bl.a. viden, selvindsigt, etik og moral, normer og værdier og demokrati. 

Dannelsesprocessen er nødvendig for vores børn, da de skal lære at agere og indgå i en tid, hvor normer og værdier er skiftende. Børnene har brug for de ”rigtige” værktøjer til at kunne håndtere de udfordringer, de møder i livet. Disse værktøjer og værdier skal bl.a. videregives fra forældre og pædagoger via vores interaktioner med børnene. 

I hverdagen betyder det:  

• Vi holder i hånd på tur, børnene øver sig i at sætte deres madpakker på plads efter spisning, holder bordskik. 

• Vi hjælper dem med at være i en leg 

• Vores rutine pædagogik betyder at børnene hele tiden har mulighed for at øve sig og i at mestre. 

 

Leg: Leg er en værdi i sig selv og den er grundlæggende for børns personlige og sociale læring og udvikling. 

Leg er læring og den fremmer bl.a. fantasien, virkelysten, sproget, nysgerrigheden, selvværdet og identitetsfølelsen hos børnene. 

Af samme grund er og skal legen være en grundlæggende del af børnenes dagligdag. 

Igennem leg lærer børn at sige til og fra og mærke sig selv og andre. 

I hverdagen betyder det: 

• Vi er karavaneføre i legen. 

• Lege gentages og lagres 

• Vi triller bold mellem 3 børn og øver turtagning og behovsudsættelse. 

• Vi griber det spontane, og andre gange sidder vi på vores hænder og skaber plads til egne erfaringer. 

 

Børnefællesskaber: 

Børnefællesskabet er afgørende for barnets trivsel og læring, og målet er at alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet, og de skal have en oplevelse af at være vigtige og værdifulde. 

Det at føle sig værdifuld er afgørende for børnenes selvopfattelse, selvværd og selvtillid. I de forskellige børnefællesskaber opnår børnene forståelse for sig selv og af andre. Centralt i denne proces er, at vi kun bliver selvstændige og bevidste om os selv ved at blive anerkendt af den anden. 

I hverdagen betyder det:  

• Barnet bliver mødt med ” godmorgen dejligt at du kommer” 

• Og vi siger farvel og tak for en god dag. 

• Vi markerer barnets fødselsdag og hejser flaget 

• Vi giver børnene mulighed for at se hinanden i fællesskabet eks. Ved spisning, samlingsstunder. 

 

Læring: Læring er enhver proces, der fører til en udvikling. 

Ud over det miljø eller den aktivitet/udfordring børnene bliver præsenteret for, er børnenes generelle trivsel afgørende for hvilken læring de modtager. 

Børnene har brug for rammer der fordrer til den læring, der giver børnene mulighed for at udvikles optimalt, og her skal pædagogen være bevidst om sin opgave som rollemodel. 

Børnene skal gøres aktive i egne læreprocesser. 

I hverdagen betyder det:  

 

• Med vores rutinepædagogik inddrager børnene i dagens gøremål, dækker bord, fejer gulv, fodere høns. 

 

Læringsmiljøer: Vi søger for, at skabe inspirerende og æstetiske rum og indrette dem, så de for alle, har en tydelig særpræg. 

Vi har funktionsopdeling af vores rum, så vi har mulighed for at indrette dem efter de forskellige behov, der er i børnegruppen. Spændende og anderledes læringsmiljøer udfordrer børnene, og giver mulighed for udvikling af gamle, som nye kompetencer. 

I hverdagen betyder det:  

Indendørs 

• Indretning der vækker børns nysgerrighed og fantasi. Indretning ud fra et børneperspektiv. 

• Personalet arbejder bevidst med leg, spontane og planlagte aktiviteter og rutiner, så børnenes trivsel og læring hele tiden er i fokus 

• Anderledes ting på væggene i børnehøjde. Anderledes møbler og indretning 

• Ting skal være tilgængelige og indretning tænkes ikke i funktionsindretning. Motorikrum, krea rum osv. 

• Motorik kan laves ved sofa og sofabord, kravle gennem skabe, krybbe under bordet,  

• Guldrammer på væggene og indretning man kan føle på. 

Udendørs: 

• Læringsmiljø i, foderrunde, byggeprojekter. 

• Dyr skal plejes og passes, læring om dyr, hvordan man er sammen med dem, måle foder op, hvor meget vand skal bruges, muges ud, hentes æg, bygge og vedligehold af bure. 

• Hønsespand,  

• Bålaktiviteter. 

 

 

Forældresamarbejde: Daginstitutionen er en vigtig arena i børnenes liv, hvor de tilbringer mange timer, hvilket befordrer, at samarbejdet mellem forældre og institution skal være sundt og godt. 

Kernen i dette samarbejde er åbenhed, ærlighed, tillid og respekt. 

Udgangspunktet for samarbejdet skal være, en fælles forståelse for barns behov, og et fælles ansvar for dette (sam)arbejde. 

Samarbejdets opgave er også at fremme et inkluderende børnefællesskab, til gavn for alle børn. 

I hverdagen betyder det: 

• Vi tager os tid til small talk i hverdagen, og har altid kaffe på kanden. 

• Spørg ind til familiens behov. 

• Tilbyder råd og vejledning med udgangspunkt i barnets verden. 

• Velkomstsamtaler som handler om at gøre forældrene trygge ved deres valg 

 

Børn i udsatte positioner er: Børn som er præget af forskellige vilkår, som i kortere eller længere tid påvirker deres trivsel/udvikling. Det kan være, sygdom eller dødsfald i familien, skilsmisse, overgreb, alkoholmisbrug, arbejdsløshed, handicap, børn som af en eller anden grund er/føler sig udenfor fællesskabet. 

I hverdagen betyder det: 

• Børn i udsatte positioner har ekstra brug for at blive mødt med positive forventninger og føle sig en betydningsfuld del af fællesskabet. 

• De skal udfordres og opleve mestring i voksen­ og børneinitierede lege og aktiviteter.  

• Pæd. Er opmærksomme på trivsel og udvikling. 

• Man er nysgerrig og spørger ind når man kan mærke en ændring hos barnet eller forældre. 

• Ved ændret adfærd, vrede, trist, trækken sig, er man mere obs. 

• Obs på forældresamarbejde og at alle børn har en tryg relation til en voksen i institution. 

• Eks: X er blevet storebror og reagere i vuggestuen. Har ændret adfærd og er mere ked af det og søger mere voksne. Pæd. Tager snak med forældre om dette og snakker om at det også er omvæltende at blive storebror ligesom at blive forældre.  

• Pædagoger giver. X mere opmærksomhed, kram, og positive klap på ryggen. 

 

Sammenhæng: Vi arbejder målrettet med at klæde børnene på til, at tilegne sig de nødvendige kompetencer, erfaringer og strategier, som de skal bruge hver gang, de står overfor nye udfordringer og overgange – klar til børnehave. 

Derudover har vi fokus på, og en strategi, for modtagelse af nye børn. 

I hverdagen betyder det 

Fra hjem til vuggestue. 

• Velkomstsamtale med forældre, med anamnese som et punkt 

• Samtale efter 3 mdr. drøftelse af opstart og vores vurdering af barnets generelle udvikling. 

Fra vuggestue til børnehave. 

• Vi bestræber os på at tage på tur til barnets nye børnehave. 

• Vi kan lave telefonisk overlevering ved børn uden udfordringer 

• Vi deltager i overlevering ved bekymrings børn 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tema : Personlig udvikling 0 – 3 år 

 

Definition: 

• Her tænkes på barnets opfattelse og tro på sig selv, den personlige kompetence udvikles i et miljø der giver barnet mulighed for at være aktiv deltagende og værdsat. 

 

Mål: 

• Målet er at børnene skal blive bevidste om sig selv og opleve et miljø hvor de udfordrers på deres evner. Under dette punkt er pædagogens faglighed af stor betydning, for barnets mulighed for at udvikle kompetencen. Det er pædagogen der skal motivere – stimulere og skabe plads til barnet / læring. 

 

Hvorfor gør vi det: 

• For at skabe rammer for udvikling, nysgerrighed og trivsel. 

• For at udfordre barnet til at håndtere alderssvarende krav. 

 

Hvordan gør vi det: 

• Møder barnet med anderkendelse, skaber succesoplevelser for barnet. 

• Der bliver sagt goddag og farvel på en måde så barnet føler sig afholdt. 

• Respekterer barnets personlige grænse, både fysiske og psykiske. 

• Vi motiverer, stimulerer og skaber plads til barnet. 

 

Hvornår gør vi det: 

• I alle vores daglige gøremål med børnene. 

 

Præciseret mål: 

Målene kan registreres på flere måder, blandt andet ved at barnet: 

• bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt. Viser med krop og sprog hvad det vil. Kan trøstes og falde til ro. Smile når andre smiler. Trøster dem som er kede af det og smiler når andre er glade. Kalde på andre for at de kan se, høre eller være med. 

 

Børn med særlige forudsætninger: 

• Der udarbejdes individuelle handleplaner. 

• Vi kører hårdt på sagen, men blødt på barnet. 

 

Evaluering og dokumentation: 

• På teammøder samt nyhedsbreve 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tema : Kultur og værdier 0 – 3 år 

 

Definition: 

• Her tænkes på at børnene skal have kendskab til musik, teater, litteratur, kunst og foreningsliv. Nationale levemåder, normer samt værdier i den kultur man opvokser i. 

 

Mål: 

• Målet er at give børnene mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryksformer. 

Hvorfor gør vi det: 

• For at udvide deres horisont i forhold til traditioner. 

• For at give dem glæde ved samling, fællesskab, sang og musik. 

• For at give dem en oplevelse af forskellige normer. 

 

Hvordan gør vi det: 

• I alle hverdagens gøremål, samling, spisestunden, højtlæsning. 

• Deltagelse i traditioner og øvrige aktiviteter, der vurderes ud fra hvert tiltage hvilke børn der får udbytte af deltagelsen. 

• Tydelige voksne der signalerer acceptable og uacceptable omgangsformer. Normer ved spisning, ryd af broderet, samle rester til hønsemad. 

 

Præciseret mål: 

Målene kan registreres på flere måder, blandt andet ved at barnet: 

• eksperimenterer med materialer. Finder på nye og anderledes måder at lege, danse, synge og tegne på. Undersøger det, som er anderledes. Leger med oplevelser fra de nære omgivelser. Klæder sig ud og leger at være en anden. Kigger fokuseret på andres påklædning, sprog og adfærd. Er aktiv med krop og sprog i dramalege. Udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil. Deltager i sanglege og sange med mimik og fagter. 

 

Børn med særlige forudsætninger: 

• De bliver guidet til aktivt at deltage i alle vores tiltag. 

 

Evaluering og dokumentation: 

• På teammøder, foto og nyhedsbreve på AULA, daglig info på tavlen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tema : Natur / udeliv og sciens 0 – 3 år 

 

Definition: 

• Her tænkes på naturoplevelse, forståelse og viden om naturen. 

 

Mål: 

• At styrke børnenes glæde ved udeliv og natur. 

 

Hvorfor gør vi det: 

• For at give børnene mulighed for at bruge naturen som et rum for leg 

• For at pirre deres nysgerrighed ved det de finder og ser i naturen. 

 

Hvordan gør vi: 

• Ude i alt slags vejr. 

• Kælke når det er koldt og lege med vand når det er varmt. 

 

Hvornår gør vi det: 

• I alle vores udendørsaktiviteter. 

 

Præciseret mål: 

Målene kan registreres på flere måder, blandt andet ved at barnet: 

• løber, hopper, ler og snakker i og om naturen. Udtrykker begejstring ved at se dyrespor og bosteder for dyr. Bygger og leger med naturmaterialer. Kigger i bøger om dyr og planter og snakker om, hvad det ser. Viser med sin adfærd respekt for dyr og planter, sætter navne eller begreber på nogle dyr, planter og naturfænomener. Flytter ting i naturen og iagttager dyr og deres adfærd. Spørger til regn, sne, ild, sol, måne og stjerner. Spørge til dyrenes boliger og til, hvad de spiser. 

 

Børn med særlige forudsætninger: 

• De bliver guidet til aktivt at deltage i alle vores tiltag. 

 

Evaluering og dokumentation: 

• På teammøder, foto og nyhedsbreve på AULA, daglig info på tavlen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tema : Sprog 0 – 3 år 

 

Definition: 

• Her tænkes på de mange forskellige typer af sprog : talesprog, kropssprog og billedsprog. 

• I gennem sprog lærer børn at udtrykke egne tanker, og bliver i stand til at forstå andres. 

 

Mål: 

• At barnet udvikler sig sprogligt og lærer at kommunikere alderssvarende gennem det verbale og nonverbale sprog. 

 

Hvorfor gør vi det: 

• For at barnets sprog udvikles. 

• For at barnet føler sig forstået. 

 

Hvordan gør vi det: 

• Vi forholder os verbalt til de nonverbale signaler de udsender. 

• Vi sætter ord på det vi laver sammen med børnene, ved puslebordet, spisning og leg. 

• Vi laver lydlege, synger, faktesange og læser bøger. 

Hvornår gør vi det: 

• I alle aktiviteter i løbet af dagen. 

• Til forskellige samlingsstunder i løbet af dagen. 

 

Præciseret mål: 

Målene kan registreres på flere måder, blandt andet ved at barnet: 

• søger øjenkontakt og siger noget, tager initiativ til at snakke med andre. Snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt. Anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre, giver respons på det som andre siger og gør. Fortæller om sine oplevelser, siger korte, ens sætninger med mindst 3 - 4 ord. Skriver sit ’navn’ – leger, at det skriver. Bruger sproglig korrekte endelser. 

 

Børn med særlige forudsætninger: 

• Samarbejde med tale pædagog, motorikvejleder, interne sproggrupper. 

 

Evaluering og dokumentation: 

• På teammøder. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tema : Krop og bevægelse 0 – 3 år 

 

Definition: 

• Her tænkes på at børnene skal have kendskab til sundhed, ernæring, motion og bevægelse. 

 

Mål: 

• Målet er at børnene bliver udfordret motorisk. Får en bevidsthed om kroppen og dens funktioner. 

Hvorfor gør vi det: 

• For at give mulighed for en motorisk alderssvarende udvikling. 

• For at børnene bliver bevidste om egne fysiske evner og begrænsninger. 

• For at de bliver i stand til at udvikle deres motoriske adfærd efter egne fysiske omstændigheder. 

 

Hvordan gør vi det: 

• Vi er ude hverdag, leg på området, igangsætter motoriske aktiviteter 

• Vuggestuen er indrettet med henblik på at stimulere børnene motorisk. 

 

Hvornår gør vi det: 

• Aktiviteter i hverdagen, Rutinepædagogik, på legepladsen. 

 

Præciseret mål: 

Målene kan registreres på flere måder, blandt andet ved at barnet: 

• Klarer af- og påklædning, vasker hænder. Tager initiativ til at gå på toilet. Bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer. Er stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne. Efterligner andres bevægelser med kroppen, går, løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster, griber. 

Sikkert balancerer på et ben. Cykler, løber eller går over en længere distance uden at give op. 

 

Børn med særlige forudsætninger: 

• Tilbud om motorisk screening / test. 

• Motorisk træning med motorikvejleder. 

• Vi har et samarbejde med ergo / fysioterapeuter, sundhedsplejersker. 

 

Evaluering og dokumentation: 

• På teammøder, foto og nyhedsbreve på AULA, daglig info. på tavlen.