Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kost og bevæglesespolitik

 

Kost- og bevægelsespolitik for Hornslet øst

Vores overordnede mål omkring krop og bevægelse er, at disse elementer skal være en naturlig integreret del af det, at være barn/voksen i Hornslet øst. Børnene skal udvikle lyst og glæde ved at bevæge sig – bruge deres krop. Det er vigtigt for os, at børnene lærer om sunde madvaner  både for at forebygge overvægt og livsstilssygdomme, men også fordi vi ved, at sammenhængen mellem sund mad og en sund krop er nødvendig for psykisk og fysisk velvære og udvikling.

Det er vigtigt, at børnene møder voksne, der inspirerer til fysisk aktivitet, hvor leg, sjov og fællesskab indgår, så det for børnene bliver naturligt at bruge deres krop.

Kommunens Overordnede mad- og måltidspolitik fra dec. 2018, er tænkt ind  i vores kost og bevægelses politik i Hornslet øst. Kan læses på nedestående link.

https://www.syddjurs.dk/politik/politikker-og-strategier/mad-og-maaltidspolitik

  • En sund madpakke.

    De fleste børnefamilier kender ræset om morgenen. Vi har ofte ikke fået smurt madpakken om aftenen, og så står vi der om morgenen i sutsko og med vådt hår, morgen sure unger og skal lave fantasifulde madpakker. Ofte bliver det kun de sædvanlige fire halve, men med omtanke og ideer kan madpakken hurtig blive mere spændende

    Når madpakken skal smøres, er det vigtigt, at du tager udgangspunkt i dit eget barn, for det er dig der kender det bedst.

  • Måske er dit barn mest til to overskuelige humpler, der bare skal kværnes, inden der skal leges videre.
  • Eller også er det til mange små forskellige sunde godbidder, der kan lægges i rækkefølge og nydes.
  • Der kan være perioder, hvor der spises meget og perioder, hvor der spises lidt, her er næringsindholdet ekstra vigtigt.
  • Ser barnet ud til at trives og fungere, har energi og er veltilpas, så gør det ikke noget, at madpakken ikke altid er spist op.

Fire overordnede krav til madpakken

  1. Madpakken skal være stor nok til, at barnet bliver mæt og tilfreds indtil næste måltid.
  2. Den skal være lækker og indbydende nok til, at barnet glæder sig til den og nyder at spise den. Madpakken tages ofte frem første gang kl. 9.00 og skal derfor dække både formiddags – og middagsmad.
  3. Et barns krop er som en maskine der skal have brændstof. Faldgruber som kiks, chokolade og sukkerholdige yoghurter virker her og nu, men alle de timer et barn befinder sig på Mosegården, er det vigtig med noget fiberholdigt for at holde maskinen kørende.
  4. Det er en god ide, at pakke lidt frugt el.lign. – evt. et stykke brød i en særskilt pose/madkasse til om eftermiddagen.

     

    En god huskeregel til den sunde madpakke er noget langtidsvirkende energi :

  • noget groft brød
  • noget fisk
  • noget frugt og grønt
  • noget ost
  • noget kød

     

    Barnet behøver ikke at få det hele hver dag, men i løbet af ugen skal det gerne have fået lidt af hvert.

    For at gøre en madpakke spiselig, er indpakningen også vigtig. Sørg for at madkassen er opdelt, så markrel og spegepølse ikke blandes, pak maden ind i madfilm, så barnet kan se, hvad der er i uden at alle madder tages op af kassen, og madden kan reddes, hvis madkassen falder på jorden.

    Tænk på at madpakken tages frem mange gange i løbet af en dag, så den skal også være appetitlig kl. 14.

    Når vi spiser med børnene lader vi dem selv bestemme i hvilken rækkefølge, de spiser indholdet i madpakken. Undlader jeres barn at spise det sunde i madpakken til fordel for usunde ” godbidder”, så må i overveje om disse usunde desserter skal undlades. Dog skal tilføjes, at vi guider det enkelte barn i samråd med forældre.

    I Hornslet øst frabeder vi os drikkedunke med saft og juice, vi serverer vand til frokost. I løbet af dagen sørger vi for at opfordre børnene til at drikke.

    Vand er tilgængelig inde og ude. Vores krus står i børnehøjde og der sættes vandkander frem i højsommeren.

    Motivation til at spise

  • Vi giver roen og rammerne til det gode måltid. Det er jer som forældre, der giver den gode madpakke
  • Måltidet skal være hyggeligt og rart i hinandens selskab
  • Der lægges vægt på at vise interesse og anerkendelse for hinandens mad, i accept af at madpakker er forskellige.

     

I Hornslet øst serverer vi mad ved flere forskellige lejligheder f.eks.:

  • Maddage
  • Mdr. fødselsdage
  • Bålmad
  • Høst, jul og andre traditioner.

     

    Vi bestræber os på at servere sund og alsidig mad ved vores forskellige arrangementer samt økologisk i det omfang det kan lade sig gøre både i forhold til økonomi og råvarer.

    Vi har valgt ikke at være fanatiske og forbyde alt ”usundt”, men i stedet være bevidste og kritiske i forhold til mad.

    Ud fra devisen om, at noget kost er sundt for kroppen, andet er sundt for sjælen vil vi gerne synliggøre vores tilbud til børnene.

    Bålmad

    Er en pædagogisk aktivitet, hvor der laves mad sammen med børnene. Som oftest vælges mad, hvor der indgår arbejdsopgaver til alle - der skal skrælles gulerødder og kartofler, hakkes tomater, pilles løg, skylles salat og klippes purløg, aktiviteter som styrker finmotorikken og mad som vækker nysgerrigheden.

    Suppe m/ div. grøntsager, kartofler, ris, pasta, kødgryde og brød. Nogle dage skal der også være plads til hygge så laves der popcorn eller pandekager - her bestræber vi os på

    At begrænse sukker og syltetøj.

    Og så er der de ekstra festlige lejligheder:

    Månedens fødselsdag :

    Disse planlægges med de børn der har haft fødselsdag den foregående måned. Derfor mener vi også, at der skal være plads til lidt feststemning. Vi kommer med idèer til, hvad traktementet kan bestå af og vælger selvfølgelig at præge med noget sundt.

    Fastelavn :

    En gammel tradition, som er svær at forestille sig uden en fastelavnsbolle.

    Forårsprojekt, uge 20:

    Temauge, f.eks. Olympiade, hvor der både indgår kost og bevægelse.

    Sen sommerfest i afd. Mosegården :

    En pædagogisk aktivitet som kræver meget arbejde og anstrengelser for børnene, der skal plukkes æbler, skrælles æbler, plukkes og renses hyben, æltes dej og bages brød. Disse anstrengelser må godt belønnes med et stykke tærte eller æblekage med flødeskum.

    Julemåned :

    December er en måned, der er sund for sjælen, med tradition for julelækkerier og hygge på en anden måde end i hverdagen, men vi forsøger at begrænse de søde sager.

    Flere idèer og informationer kan findes her:

  • ”Madspillet” er et brætspil fra FDB, hvor børnene spiller sig igennem dagen og dens måltider. Til børnehave/indskoling. Spillet koster kr. 40,-- og kan sammen med andet materiale fås ved skolekontakten på www.fdb.dk, tlf. 39470078 eller skolekontakten@fdb.dk.
  • ”Husk det lige – et spil fra Fødevarestyrelsen” er et vendespil med billeder af frugt og grønt fra Fødevarestyrelsen, tlf. 33956000 kl. 9-12 eller www.fvst.dk.
  • www.rumlerikkerme.dk henvender sig til børnefamilier med børn fra 3-6 år. Medlemmer får materiale med inspiration til sund mad og sjove lege og adgang til hjemmeside. Hjerteforeningen, Indenrigs- og Sundhedsministerier samt Tryg i Danmark står bag.
  • www.tjeksundheden.dk - en hjemmeside, som handler om sund mad og bevægelse, og om retter sig mod de voksne i børnehaverne. Der er forslag til opskrifter og lege. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, BUPL, PMF, Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Ballerup Kommune og Idræthistorisk Værksted, der står bag.
  • www.dgi.dk er Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers hjemmeside, hvor I kan købe materiale med viden og inspiration om leg, bevægelse, motorisk udvikling og aktiviteter.
  • På www.ihv.dk kan I bestille materiale med inspiration til gamle idrætslege.
  • www.boernmadbavaegelse.dk læs erfaringer fra et sundhedsfremmeprojekt i Fyens Amt, hvor målgruppen var børn i alderen 3-10 år.
  • www.altomkost.dk

Fokus på bevægelse.

I afd. Mosegården.

Vores område indbyder og motiverer til bevægelse på mange forskellige måder.

Den største del af børnenes bevægelse ligger i den frie leg, hvor vi har skabt rammerne gennem et udendørsområde (udeareal), der lægger op til udfordringer og bevægelse af forskellig karakter. Da vi opholder os udenfor det meste af dagen, oplever vi også naturens skiften meget intens. Vandpytter bliver glatte i frostvejret, underlaget hårdt eller smattet, bladene ligger som en fristende dyne på jorden, vandpytterne vokser eller tører ind – alt sammen en foranderlig natur, som udfordrer børnenes lyst til at eksperimentere med sin krops kunnen – netop det udvikler motorikken.

”Den daglige motion” :                                                                                    

  • Vi har et stort udeareal til rådighed, hvor børnene frit kan bevæge
  • sig.
  • Kuperet terræn, som toppede brosten, barkflis, jordvolde i forskellig udformning og almindelig græsareal med både højt og trimmet græs til leg, løb og boldspil m.m.
  • Der er også klatretræer, gynger, hængekøjer, og mere fleksible materiale til brug for fysisk udfoldelse: brædder, bildæk m.v
  • Der holdes samling i grupperne hver dag. Indholdet vil også her kunne være bevægelseslege, hvor børnene får rørt sig på forskellige måder.
  • Vi har til huse på et nedlagt landbrug, og har dyrehold, køkkenhave og en del vedligeholdelse, som vores daglige pædagogik er bygget op omkring. Året rundt, er der diverse opgaver (store-små;  daglige-lejlighedsvis), der skal løses/klares, som  børnene deltager i ift. alder, interesse og formåen.  Disse opgaver kræver og udvikler bl.a. børnenes fysik, og kaldes i daglig tale :

 

Årshjulsopgaver

  • Muge ud hos dyrene, skovle møg og køre det i den anden ende af området.
  • Div. Havearbejde: grave, køre gødning, luge osv.
  • Kløve brænde,/ køre brænde
  • Passe dyrene – sørge for halm/hø og vand til gederne.

Ture:                                 

Vi tager af og til på tur til nærliggende skov, bæk og moseområde.

Turen kan foregå i forskellige tempi, og med forskelligt formål, hvor både kondition, nysgerrighed, fantasi får ny næring.

Månedens fødselsdag  1. tirsdag i mrd. fejrer vi den forrige måneds fødsellarere. Her indgår ofte bevægelse i form af forhindringsbane, sanglege, bevægelseslege m.m, men det kan også være, at bevæge sig rundt i området til forskellige aktivitetsposter.                                         

Børn er forskellige, og nogle børn har behov for at øve sig motorisk i en periode under mere beskyttede forhold – derfor arbejder vi med motorikgrupper, som fungerer i ca. 3 md.`s forløb. Målet med disse grupper er, at børnene får mere lyst til/gå på mod/udvikler kompetencer til at udfordre Mosegårdens muligheder.

I afd. Hanehøj.

Vores Legeplads er indrettet med mulighed for motoriske udfordringer, på div. bomme, hængekøjer, koldbøttestativ, gynger, klatre væg og cykler, således at børnene har udfordringer tilpasset deres alder.

Daglig motion:

En konmination af leg på legepladsen, vi bruger det grønne område uden for hegnet til boldspil, sækkeløv og andre aktiviteter der kræver mere plads.,

Årshjuls opgaver:

I vores årshjul er der praktiske fysiske opgaver som børnene hjælper med

  • Havearbejde
  • Feje
  • Stable brænde
  • oprydning

 

Turer

  • Der er ofte ture ud af huset for alle aldersgrupper. Og turene går oftest til mose, skov, rundt i byen eller til Mosegården.

  • Vi er ude i alt slags vejr så børnene for erfaring med de skiftende årstider.

  •  

     

    Turen kan foregå i forskellige tempi, og med forskelligt formål, hvor både kondition, nysgerrighed, fantasi får ny næring.

     

    Månedens fødselsdag

    Vi  fejrer den forrige måneds fødselarer hver måned. Her indgår ofte bevægelse i form af forhindringsbane, sanglege, bevægelseslege m.m, men det kan også være, at bevæge sig rundt i området til forskellige aktivitetsposter.  

    Med disse tiltag i vores hverdag bestræber vi os på at børn og forældre i Hornslet øst, er bevidste om at krop og bevægelse er med til at sikre trivsel og udvikling for den enkelte.